Blåt lys om aftenen og natten forringer din søvnlængde og søvnkvalitet

Søvn og søvnkvalitet er kraftigt undervurderet. Søvn er en af hjørnestenene i et godt helbred, på linje med mad og motion. Dårlig søvnkvalitet sættes i forbindelse med hjerte-/karsygdomme, type 2 diabetes og depression. Dårlig søvnkvalitet anses ligeledes for at være en risikofaktor i forbindelse med overvægt og fedme.

Vi mennesker sover væsentlig mindre end tidligere – og så er søvnkvaliteten blevet forringet. Det viser sig, at brugen af kunstig belysning og elektroniske devices som mobiltelefoner, tablets, PC’er og TV om aftenen/natten måske er den væsentligste enkeltfaktor til belastning af søvnkvaliteten.

Hvad er lys?

Lys er elektromagnetisk stråling defineret af bølgelængden. Det lys, som når frem til det indre af det menneskelige øje, er opdelt i synligt lys (det synlige spektrum) med bølgelængder fra 380 til 780 nm. Under 380 nm ligger det ultraviolette lys (UV lyset) og over 780 nm infrarød stråling (IR-lys) og mikrobølger. I det synlige spektrum er lysets farve karakteriseret ved bølgelængden. I det lave område ved 400 – 480 nm ligger blåt lys, som er det “kolde” lys og i det høje område det ”varme” gule og røde lys. Vi ser ikke de enkelte farver fordi de tilsammen danner hvidt lys, som vi kender det. Holder man et prisme op imod sollyset brydes det hvide lys i de enkelte farver.

Blåt lys: Prisme

Det er samme fænomen, vi oplever når det er regnvejr og solen bryder igennem. Så ser vi de enkelte farver som en regnbue. Dagslyset indeholder altså en masse farver, herunder blåt lys.

Kunstig belysning og elektroniske devices udsender lys i det synlige spektrum og indeholder lys ved en blå bølgelængde, som trigger vores hjerne til at tro, at det er dag. Mange studier peger på, at blåt lys om aftenen/natten forstyrrer hjernens naturlige vågen-/søvncyklus, som er altafgørende for en optimal kropsfunktion. Hvorfor er det så, at vi skal undgå blåt lys om aftenen og natten?

Mennesket har i et evolutionsmæssigt perspektiv udviklet synet i lyset fra solen og dagslysets intensitet, farver og vekslen i løbet af dagen har givet os en tidsfornemmelse. Om dagen, i lyset, har vi skullet finde føde, jage m.v. og om natten i mørket har vi sovet. Lyset understøtter derved et højere aktivitetsniveau i dagtimerne end i nattetimerne. Med opfindelsen og udbredelsen af det elektriske lys er der grundlæggende ændret på dette mønster.

Melatonin

For at være aktive om dagen, er det vigtig for os at hvile om natten og her spiller lyset, og manglen på lys, en vigtig rolle. Manglen på lys om aftenen øger nemlig produktionen af vores søvnhormon melatonin, som gør os søvnige, så vi kan sove og få restitueret kroppen om natten. Omvendt så hæmmer lys produktionen af melatonin og lys ved bølgelængderne 460 – 480 nm – det blå lys, har vist sig at have en særlig undertrykkende indvirkning på produktionen af melatonin.

Årsagen er de lysfølsomme ganglieceller på øjets nethinde. Gangliecellerne stimuleres særligt af lys i den blålige del (460-480 nm), af det synlige spektrum. Først i 2002 opdagede de amerikanske forskere Dr. David Berson og Dr. George Brainard de lysfølsomme celler, der har forbindelse til den suprakiasmatiske kerne (SCN) i vores hjerne. Her reguleres vores døgnrytmer, også kaldet cirkadiske rytmer, fx søvnrytme og temperatur, ligesom vores hormonproduktion styres fra dette sted i hjernen. Fra SCN er der nemlig forbindelse til hjernens koglekirtel, der producerer søvnhormonet melatonin.

Produktionen af melatonin stimuleres af mørke og spiller en stor rolle i regulering af vores døgnrytme. Det handler altså om balancen mellem lys og mørke. Det er vigtigt med lys, når vi er aktive, og mindst ligeså vigtigt med mørke, når vi skal sove.

Lysets indflydelse

Lys er altså ikke alene en forudsætning for, at vi kan se. Lys er også en væsentlig faktor for reguleringen af vores biologiske rytmer og påvirker generelt set vores velbefindende.

Lyset har indflydelse på, om vi sover eller er vågne, er koncentrerede og produktive, og om vi føler os energiske og raske. Videnskabelige studier har påvist den biologiske effekt af lyspåvirkning af kroppen. Stærke lyspåvirkninger og især indholdet af blåt lys påvirker vores hormonbalance.

Kroppens hormoner styrer vores søvn/vågen rytme og har indflydelse på, hvordan vi føler os. Dagslyset indeholder en relativ stor andel af blåt lys, mens denne andel er væsentligt reduceret om aftenen med dagslysets aftagen. Når det er lyst udenfor, udskiller kroppen serotonin – et af de såkaldte “lykkehormoner” – og kortisol, der er et stresshormon.

Begge hormoner får os til, at føle os vågne og aktive. Melatonin derimod bevirker, at vi føler os trætte og falder i søvn, når det er mørkt. Mørket spiller altså en vigtig rolle i forbindelse med vores sundhed.

Blåt lys om aftenen og natten fra brugen af mobiltelefoner, tablets, PC’er, TV og den kunstige belysning får vores hjerne til at tro, at det er dag, hvilket afbryder produktionen af melatonin. Det påvirker både søvnlængden og søvnkvaliteten i negativ retning.

Vores samfund bygger mere og mere på, at vi er online og tilgængelige 24/7. Vores teenagere er fuldtid på de sociale medier. Når vi nu ved, at blåt lys fra kunstig belysning og elektroniske devices har betydning for vores søvn, kunne man så tillade sig tanken om, at det blå lys har en indflydelse på vores skoleelevers præstationsevne og på pisa-undersøgelsens resultater?

Læs mere om, hvordan du får den rette belysning på dit soveværelse

Hvad kan vi gøre for, at undgå blåt lys om aftenen?

Blåt Lys

Kan vi gøre noget for at undgå/reducere påvirkningen af blåt lys om aftenen og natten? Ja, der er simple effektive midler. På mobiler, tablets og PC’er kan der benyttes apps som ”Nightshift” til Iphones/Ipads, ”Twilight” til android devices og programmet f.lux fungerer ligeledes på PC’en. De nævnte apps/programmer lukker det blå lys ude og skærmen får en varmt rødligt skær, der ikke forstyrrer vores søvn. En anden vej at gå er at påføre sig ”søvnbriller”, der effektivt lukker det blå lys ude også fra TV’et og den kunstige belysning. Gældende for alle de naturlige sovemidler vil der være en kort tilvænningsperiode, men det kan mærkes på søvnkvaliteten.

Læs mere om naturlige sovemidler her


1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (4 bedømmelser, gennemsnit: 5,00 ud af 5)
Loading...